RFID-serienummer: En begyndervejledning 

Hvis du nogensinde har holdt et RFID-kort op mod en kontordør, scannet et armbånd ved en begivenhed, brugt et hotelnøglekort eller sporet en produktmærkat på et lager, har du sandsynligvis allerede brugt et RFID-serienummer.

Du har måske ikke set det nummer, der er trykt på mærket.

Men når en RFID-læser scanner mærket, er det serienummeret ofte den første oplysning, der registreres og sendes til backend-computersystemet.

Er du ikke helt med?

Altså, et RFID-serienummer er den digitale identitet for en RFID tag. Det hjælper et system med at skelne mellem forskellige tags, sammenholde et tag med en post i en database og afgøre, hvad der skal ske herefter.

Hvad er et RFID-serienummer?

Et RFID-serienummer er et unikt identifikationsnummer, der er knyttet til en RFID-chip, et kort, et armbånd, en etiket, en nøglebrik eller et andet RFID-udstyret objekt.

Når mærket læses, registrerer læseren dette nummer og sender det videre til softwaren. Softwaren sammenligner derefter nummeret med en database. Afhængigt af anvendelsen kan systemet give adgang, opdatere en lageroptegnelse, behandle en betaling, identificere et dyr, spore et stykke tøj eller bekræfte, at et aktiv er blevet scannet.

Serienummeret i sig selv indeholder som regel ikke alle de nyttige oplysninger.

Et RFID-armbånd, der f.eks. bruges til en festival, gemmer muligvis ikke personens fulde navn, betalingshistorik og billetoplysninger direkte på selve armbåndet. I stedet sender armbåndet et serienummer til systemet. Systemet finder derefter den konto eller billetpost, der er knyttet til det pågældende nummer.

RFID-serienummeret udgør som regel forbindelsen mellem den fysiske tag og de digitale oplysninger, der ligger bag den.

Sådan fungerer RFID-serienumre

An RFID tag indeholder en lille chip og en antenne. Chippen indeholder mærkets identifikationsdata, mens antennen gør det muligt for mærket at kommunikere med en læser via radiofrekvenssignaler.

Når en RFID-læser scanner mærket, udsender den et radiosignal. Et passivt RFID-mærke bruger energi fra dette signal til at forsyne chippen med strøm i et kort øjeblik. Når chippen er strømforsynet, svarer den ved at sende de lagrede identifikationsdata tilbage.

Disse data kan være en fabriksindstillet unik identifikator (UID), et 125 kHz-kortnummer, en elektronisk produktkode (EPC) på ultrahøj frekvens (UHF) eller et andet kodet serienummer, der anvendes af systemet.

Læseren registrerer nummeret og videregiver det til en controller, en softwareplatform eller et backend-system. Derfra afgør systemet, hvad scanningen betyder. Det kan vise en medarbejderprofil, åbne en dør, tælle et produkt, bekræfte en billet eller registrere den seneste kendte scanningsplacering for en vare.

Den enkleste sammenligning fra hverdagen er en stregkode.

En stregkode giver også et system et nummer, der kan slås op. Men RFID kræver ikke direkte synsfelt, og mange RFID-tags kan aflæses hurtigere end trykte stregkoder. Læseren behøver ikke at “se” tagget på samme måde, som en stregkodescanner skal kunne se den trykte kode.

Er et RFID-serienummer det samme som et UID?

Nogle gange. Men ikke altid.

Det er her, at RFID-terminologien kan blive forvirrende. Man bruger ofte udtryk som “RFID-serienummer”, “UID”, “tag-ID”, “chipnummer”, “kortnummer” og “EPC”, som om de alle betyder det samme.

I nogle systemer er det tilfældet.

I andre tilfælde er der tale om forskellige tal, der er gemt i forskellige hukommelsesområder på chippen.

En UID henviser normalt til en unik identifikator, der er indstillet fra fabrikken. Den indbygges i mange RFID-chips under fremstillingen og er normalt skrivebeskyttet. Et serienummer er et bredere begreb. Det kan henvise til UID’en, et EPC-nummer, et trykt nummer eller et brugerdefineret nummer, der er kodet af leverandøren.

Så hvis nogen spørger efter RFID-serienummeret, er det bedre at spørge: Hvilket nummer læser dit system egentlig?

RFID-serienummer vs. UID vs. EPC vs. TID

Inden du udskifter gamle tags eller bestiller forkodede RFID-tags, er det vigtigt at vide, hvilket identifikationsfelt dit system læser. Ellers kan de nye tags godt nok scannes korrekt, men de vil ikke være kompatible med den eksisterende software. 

EPC-nummeret er normalt det nummer, der anvendes i UHF-lagerprojekter. UID er ofte det nummer, der anvendes i Near Field Communication (NFC), højfrekvens (HF) og mange adgangskontrolprojekter. Tag Identification (TID)-hukommelsesområdet anvendes oftere, når systemet skal verificere selve chippen og ikke blot den produktkode, der er indskrevet i mærket.

De angiver alle noget.

Men de betegner ikke altid det samme.

Hvor er RFID-serienummeret gemt?

Serienummeret er gemt i RFID-chippen, men det nøjagtige hukommelsesområde afhænger af chiptypen og frekvensen.

I mange 125 kHz lavfrekvente (LF) RFID-kort og nøglebrikker har tagget et fast ID. Disse anvendes typisk til enkel adgangskontrol, tidsregistrering, parkeringssystemer og medlemsidentifikation. Læseren registrerer kortnummeret og sender det til adgangskontrolsystemet.

I 13,56 MHz HF-RFID- og NFC-tags har chippen som regel en UID. Nogle chips har også en skrivbar hukommelse, der kan indeholde URL’er, tekst, brugerdata eller applikationsspecifikke oplysninger. Et NFC-armbånd kan for eksempel have en UID til identifikation og data i NFC Data Exchange Format (NDEF) til at åbne en webside på en telefon.

I UHF-RFID-tags udgør EPC-hukommelsen som regel det primære identifikationsfelt. Den indeholder typisk et produkt-, aktiv-, karton- eller varenummer. TID-hukommelsen identificerer chippen og indstilles normalt af chipproducenten.

Kan et RFID-serienummer ændres?

Nogle RFID-serienumre kan ændres, mens andre ikke kan.

En fabriks-UID er normalt låst af chip-producenten. Den er udformet således, at den forbliver den samme gennem hele mærkets levetid for at sikre en stabil chipidentitet.

Et UHF-EPC-nummer er ofte skrivbart, hvilket betyder, at en producent, et lager eller en RFID-leverandør har mulighed for at indkode hver tag med en produktkode, et aktivnummer, et kartonnummer eller en anden brugerdefineret værdi inden brug. Når indkodningen er foretaget, kan EPC-hukommelsen også låses, hvis anvendelsen kræver det.

Der findes også RFID-chips med brugerhukommelse. Dette område kan, afhængigt af systemet, bruges til at gemme yderligere oplysninger. Det er ikke altid nødvendigt, men det kan være nyttigt i særlige anvendelsessituationer, hvor der kræves mere end blot et simpelt ID.

Hvorfor det samme RFID-mærkenummer kan se forskelligt ud

En RFID-læser indsamler som regel først rå data fra chippen. Derefter omdanner læseren, controlleren eller softwaren disse data til et læsbart tal ud fra sine egne regler. Forskellige systemer kan anvende forskellige omregningsregler, så det samme RFID-mærke kan vises som forskellige tal på forskellige læsere. 

Den samme RFID-chip kan vises som et decimaltal, et hexadecimaltal, med omvendt byte-rækkefølge, i Wiegand-format, som en kombination af anlægskode og kortnummer eller som en lang EPC-streng.

Almindelige formater for RFID-serienumre

Der findes ikke ét enkelt format for RFID-serienumre, der anvendes af alle læsere og alle systemer.

Nogle systemer kræver et kortnummer i decimaltal. Andre kræver data i hexadecimal form. Nogle adgangskontrolsystemer bruger Wiegand-udgang. UHF-systemer bruger ofte EPC-koder. NFC-værktøjer kan vise chipets UID i hexadecimal form.

Ved små projekter udgør dette måske ikke noget problem. Ved udskiftning af systemer, storkøb eller specialkodning er det imidlertid af afgørende betydning.

Inden produktionen påbegyndes, skal du teste en prøve-tag med den faktiske læser og softwaren. Du skal ikke blot kontrollere, om taggen kan læses. Du skal også kontrollere, om nummeret vises i det korrekte format.

Trykt nummer kontra chipnummer

Det nummer, der er trykt på et RFID-kort, et armbånd eller en etiket, er ikke altid det samme som det nummer, der er gemt i chippen.

Et trykt tal er beregnet til, at folk skal læse det.

Et chipnummer er beregnet til at blive aflæst af RFID-læsere.

Nogle gange stemmer de overens. Nogle gange er det påtrykte nummer en forkortet version af chipnummeret. Nogle gange er det kundens eget ID-nummer, aktivnummer, medarbejdernummer eller billetnummer. I nogle projekter har det påtrykte nummer slet ingen direkte sammenhæng med chipens UID.

Det er ikke noget problem, hvis systemet er planlagt korrekt.

Men det kan blive et problem, når en køber går ud fra, at det trykte nummer og chipnummeret automatisk er det samme.

Hvis overfladenummeret skal stemme overens med det kodede RFID-nummer, skal du give leverandøren besked herom inden produktionen. 

Hvor mange data kan et RFID-serienummer rumme?

De fleste RFID-serienumre er korte.

De er udviklet til at genkende en tag, ikke til at gemme en fuldstændig kundeprofil, en patientjournal, en produkthistorik eller en betalingskonto direkte på chippen.

Et 125 kHz-tag kan indeholde et kort, fast ID. En HF- eller NFC-chip kan have en UID og yderligere hukommelse, afhængigt af chipmodellen. Et UHF-RFID-tag bruger ofte en EPC-kode, f.eks. en 96-bit EPC, til at identificere en vare i en forsyningskæde eller et lagerstyringssystem.

I mange projekter er det nok.

De relevante data opbevares normalt i backend-databasen. RFID-serienummeret fortæller blot systemet, hvilken post der skal åbnes.

Kan RFID-serienumre kopieres?

Det kan de, afhængigt af chippen og systemet.

Mange RFID-chips har fabriksindstillede identifikationskoder, der er udformet til at være unikke. Nogle billige RFID-kort og -nøgler kan dog kopieres, især når systemet kun kontrollerer et simpelt ID-nummer og ikke anvender en mere sikker autentificering.

Til simpel tilstedeværelsesregistrering, grundlæggende medlemskab eller sporing af aktiver med lav risiko kan et standard-ID være tilstrækkeligt. Til betaling, sikker adgang, billetudstedelse, bekæmpelse af forfalskning eller adgang til områder med adgangsbegrænsning kan systemet kræve krypterede chips, adgangskodebeskyttelse, adgangsnøgler, låst hukommelse eller kontrol af dubletter på databaseniveau.

Kan RFID-serienumre bruges til sporing?

Ja, men der er visse begrænsninger.

Et RFID-serienummer kan hjælpe et system med at registrere, hvor og hvornår en tag er blevet scannet. Et lagersystem kan f.eks. registrere, at et aktiv er blevet scannet ved en port. Et hændelsessystem kan registrere, at et armbånd er blevet brugt til at få adgang til et VIP-område. Et vaskerisystem kan registrere, at en tag på linned er passeret gennem en vaskestation.

De fleste passive RFID-tags sender dog ikke deres position hele tiden. De reagerer kun, når de befinder sig inden for læseafstanden til en kompatibel RFID-læser.

Et RFID-serienummer fungerer altså ikke på samme måde som GPS.

Systemet kan vise det seneste kendte scanningspunkt. Det understøtter bevægelseshistorik, indtjekningsoptegnelser og sporingsprocesser. Men det kan ikke løbende spore en person eller en genstand, medmindre der er installeret læsere på de rette steder.

Ordliste over RFID-serienumre

Mærke / Chip: Den lille RFID-komponent inde i et kort, et armbånd, en etiket, en nøglebrik eller et andet RFID-produkt. Den lagrer identifikationsdataene og kommunikerer med læseren via radiofrekvenssignaler.

Læser / Scanner: Den enhed, der sender et signal til RFID-mærket, registrerer mærkenummeret og overfører dataene til en controller eller et backend-system.

UID: Unik identifikator. En chipidentifikator, der er indbygget i mange RFID-chips. Den indstilles normalt af chipproducenten og kan normalt ikke ændres.

EPC: Elektronisk produktkode. En almindelig identifikationskode, der anvendes i mange UHF-RFID-systemer til at identificere produkter, kartoner, aktiver og lagervarer.

TID: Tagidentifikation. Et UHF-RFID-hukommelsesområde, der bidrager til at identificere selve chippen og ofte anvendes til verifikation.

NDEF: NFC-dataudvekslingsformat. Et standarddataformat, der anvendes af NFC-tags og NFC-kompatible enheder til lagring af oplysninger såsom URL-adresser, tekst og applikationsdata.

Kodning: Processen med at indskrive data i et RFID-mærke, f.eks. et EPC-nummer, et brugerdefineret serienummer eller en værdi i brugerhukommelsen.

Skrivebeskyttet: Et hukommelsesområde, der normalt ikke kan ændres efter fremstillingen eller låsningen.

Læs/Skriv: Et hukommelsesområde, der kan overskrives, opdateres eller låses, afhængigt af chip- og systemindstillingerne.

Wiegand: Et almindeligt outputformat til adgangskontrol, der anvendes af mange kortlæsere og dørstyringsenheder.

Afsluttende tanker

Et RFID-serienummer lyder umiddelbart simpelt. Det er det nummer, som en læser registrerer, når en tag scannes.

Men i konkrete RFID-projekter kan tallet være et UID, EPC, TID, kortnummer, trykt nummer eller en brugerdefineret kodet værdi. Det kan være fastlagt fra fabrikken, indskrevet før levering, angivet i decimaltal, vist i hexadecimalform eller konverteret af læseren til et andet format.

Den sikreste fremgangsmåde er at tage udgangspunkt i læseren og softwaren og derefter ud fra det vælge den rigtige RFID-chip, det rigtige format for serienumre, den rigtige kodningsmetode og den rigtige nummerplan.